TRENDSEMINAR OM GENERATION PLUS
Den 8. oktober deltog jeg i en spændende konference, som Ældresagen Erhverv holdt sammen med Børsen i Teatersalen på Det Ny Teater i København.
Der var interessante indlæg fra forskellige deltagere. Som gammel feminist var jeg personligt noget forbløffet over, at de kun havde kunnet finde mandlige oplægsholdere på et HR-område, hvor der sidder rigtig mange kvindelige ledere i dag. Til gengæld var der en rigtig dygtig kvindelig erhvervschef, fra Ældresagen der guidede os gennem dagen.
Ældresagen foreslår, at vi kalder denne gruppe Generation Plus, altså dem over 50, som ellers er blevet benævnt seniorer. Det e et godt bud for mennesker, som ikke vil se sig selv som gamle, men som fuldgyldige medlemmer af såvel arbejdsstyrke som samfund.
Peter Engberg Jensen, CEO fra Nykredit, foreslog, vi talte om LIVSFASER og ikke om forskellige generationer. At vi koncentrerede os om at tilgodese de forskellige behov, medarbejderne har i forskellige faser af livet. Nogle gange løn, nogle gange fleksibilitet.

Han oplistede en række megatrends, som er afgørende i denne her sammenhæng:
* skræddersyede løsninger til den enkelte
* faldende loyalitet
* bedre økonomi
* højere uddannelsesniveau
* flere ældre og færre yngre
Sådanne trends sætter rammerne for, hvilken form for seniorpolitik, en organisation kan lancere. Den skal være individuel, handle om fleksiblitet, ansvar, mere selvstændighed og, at der skal være en gulerod ved at blive, for ellers er økonomien for de fleste så god, at de kan vælge at gå på pension.
Personligt synes jeg, det sidste er et moment, regeringen glemmer, når de taler om, at folk skal blive i jobbet. Der skal en ændring af vilkårene til, før min generation bliver!

NYHEDSBREV FRA ÆLDRESAGEN
Først for nogle måneder siden blev jeg opmærksom på, at Ældresagen har øget fokus på os, der stadig er på arbejdsmarkedet og ikke endnu ved, hvor længe vi bliver der. Der er rigtig mange gode informationer at hente på deres hjemmeside.
De udgiver et nyhedsbrev, man kan få tilsendt. de har en afdeling, der udbyder kurser og foredrag for virksomheder, der kan se, hvorfor de skal gøre en indsats for at beholde deres seniorer.
Klik her, hvis du vil tilmeldes.
http://www.aeldresagen.dk/Erhverv/Erhverv/nyhedsbrev/Sider/default.aspx

NYE BØGER OM ALDER
For nylig udkom Ole Grünbaums bog: Den dag min fremtid forsvandt.
Forfatteren har været en del i medierne i anledning af bogen, sammen med kolleger som f.eks. Lone Kühlmann, hvis "Vi bliver ikke yngre - fat det!" kom næsten samtidig. Han deltog ligeledes i en TV-debat med bl.a. Oscar Umahro Cadogan for nogle måneder siden. Og jeg har ladet mig fortælle, at han også var i en radiodebat med Palle H. Steffensen, der har skrevet bogen "Om det gode liv".
Jeg har lige læst alle 3 bøger. Meget forskellige.
Palle H. Steffensen er den klogeste af dem, han kunne næsten få prædikatet "viis", men det siger jeg måske, fordi han tager alderen med den ophøjede ro, som jeg også selv forsøger. Den er jo ikke til at komme udenom, så hellere få det bedste ud af den. Der er mange guldkorn i den bog, en stille dybde og indsigt, netop den som høj alder traditionelt forbindes med. Forfatteren ser på de fordele, der er ved at forlade ungdommen, tage sine erfaringer til sig, acceptere vilkårene og se på de nye muligheder.
Lone Kühlmann er morsom indimellem, som altid meget hurtig, basker rundt. Man tænker, at der er tale om mundtlige oplæg/foredrag, som er nedskrevet i en ruf. Der er ironi, selverkendelse, men især på det ydre lag. Her er som altid hos hende budskabet: tag dig dog sammen, stop klynkeriet, næsten så man tænker: Tag det dog som en mand!
Og det er der da også meget sandt i, men det er jo ikke nok at udholde sine rynker og ellers vise benene frem, hvis de er flotte nok.
Lige efter at jeg havde anskaffet mig den bog,faldt jeg antikvarisk over hendes "Lev selv", der kom i 1994. Jeg blev ærlig talt lettere rystet, da jeg opdagede, at der var mange afsnit, der var helt identiske med dem, jeg netop havde læst i den nye bog!! Det skulle vel trods alt ikke være nødvendigt, heller ikke selv om forfatteren ikke er helt ung længere!
Og så Ole Grünbaum, som har begået en interessant bog. Det er synd, at han ikke har luget al sin selvynk ud, den ville have stået langt stærkere med sine beskrivelser og budskaber. Her er 68erens fortsatte samfundskritik, tro på kolletive idealer, retskaffenhed og ordentlighed. Jeg er især vild med afsnittende, hvor han hudfletter kunststøtteordningerne. Ikke fordi det ikke er sagt før, men det bliver ikke mindre sandt af at blive gentaget, at der findes lag i befolkningen af forlæggere, journalister, anmeldere, bibliotekarer etc., som lever af det, forfatterne skriver. Selv kan de imidlertid ikke hente en månedsløn ud af at skrive en bog! Det er forargeligt.
Mest synes jeg dog, at det er en bog til afskrækkelse for freelancere af alle slags. Her er nemlig en beretning om, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på, at det nok skal gå altsammen, at der er forsørgelse af én, når man bliver gammel osv., som vi er flasket op med i min generation.
Det er der nemlig overhovedet ikke. Det er bare at sørge for at få lavet sig en pensionsordning, mens tid er og hellere spare en lille smule mere, mens man har pengene som ung, end sidde som Ole Grünbaum uden mulighed for at skabe sig et nogenlunde komfortabelt liv.
Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft omtanke til at søge noget økonomisk vejledning, da jeg var i 30erne og tjente gode penge. Nu måtte jeg vente, til jeg var 50, før jeg kom i tanker om, at jeg måske skulle sætte noget til side! Men det er noget af det første, jeg fortæller mine yngre medsøstre, når jeg underviser, vejelder, holder foredrag osv.

JEG LEVER
Heldigvis når Ole G. i slutningen af bogen frem til nogle af de livssalige indsigter, man som læser har savnet bogen igennem.
Glæden ved at være i live, oplevelsen af nuét, at være nærværende, til stede - der er mange udtryk for den samme inderlige oplevelse af: jeg lever, og det er dejligt!
Det er sådan set den eneste vej frem, at nyde hvert lille øjeblik så intenst som muligt. Det er den måde, hvorpå man kan udstrække livet, så man stadig har et meget langt liv foran sig!

Jo mere ubevidst man går gennem tilværelsen, desto kortere bliver livet i oplevelsesforstand.
Derfor også: jo mere travlt man har, desto mindre liv kan man ende med at få ud af det, man er blevet tildelt! For travlhed og stress og jag får os til at lukke af for nærvær, dybde, intensitet. Livet er bedst med pauser, dagen er nødt til at rumme pauser, samtaler er bedst med pauser, alle dele skal til for at man når at synke idad og få sjælen med.