Jeg fik et chok forleden, en yngre kvinde kaldte en jævnaldrende af mig for "en ældre dame"! Jeg ser overhovedet ikke mig selv eller nogen jeg kender som "ældre damer". Den kategori er for mig snarere 80 år gamle!
Og hvem ved, når jeg runder 80, er jeg måske stadig ikke blevet en "ældre dame".
Mandag den 17.11. deltog jeg i en konference på Gisselfeld om "finansiering af vækst i virksomheder". Det er et emne, der interesserer mig. Både sådan principielt, fordi virksomhedsudvikling er spændende, men også fordi jeg går i overvejelser om, hvordan vi selv bedst finansierer væksten på Holberggård.
En kvindelig iværksætter formentlig midt i 30erne holdt et indlæg om sit tøjfirma "No Grown-Ups", der producerer spændende tøj for kvinder mellem 20 -45, tror jeg det var.
Allerede der var jeg selvfølgelig dømt ude! Måske er tøj til kvinder over 45 simpelthen ikke spændende! Damebladene synes jo heller ikke, at kvinder over 40 er interessant stof for deres læsere. Mange af læsergruppen er naturligvis i min alder, men det bekymrer dem ikke stort!
Nå, men - denne kvindelige iværksætter fortalte om sin lange og trange vej gennem bankerne for at få finansiering til den virksomhed, de sådan set var godt i gang med, som så ud til at lykkes og, som de selv havde finansieret et stykke vej, fordi hun sådan set havde en anden virksomhed at tage afsæt i. Jeg forstod hendes vrede over uforstående bankfolk og levede mig ind i det, lige til hun nåede til Danske Bank, hvor hun havde håbet på bedre modtagelse, eftersom rådgiveren var en kvinde. Hun mødte imidlertid "en ældre dame omkring de 60, der ikke overhovedet interesserede sig for tøj" og formentlig lignede noget meget trist og sørgmodigt, sådan nogle billeder fik jeg ind, da jeg hørte beskrivelsen og så kropssproget.
Jeg fylder snart 60, faktisk her i januar. Jeg oplever mig ikke som gammel, slet ikke som en ældre dame. Jeg har lige startet eller rettere genstartet en virksomhed, jeg var snarere i oplægsholderens sko end i rådgiverens! Hvad er det for noget med de billeder af aldre, der fylder vores hoveder?
Nogle mennesker er gamle allerede, når de er unge. Nogle er unge, når de er gamle. I sidste ende er det sindet, bevidstheden, der er den mest afgørende faktor for, hvordan vi optræder og viser os for omverden.
Rynkerne kan være der, der kommer en anden tyngde i kroppen, vi er ikke så hurtige i bevægelserne. Årvågenheden, opmærksomheden, interessen for omverden og begivenheder i den forsvinder ikke med fødselsdagene. Kun hvis man trækker sig helt tilbage eller ind i sig selv.
Her til morgen læste jeg lidt i en bog, jeg fandt for nylig i et antikvariat. En lidt pudsig, meget anekdotisk og noget sludrende skildring af verden, som den tilhører den modne kvinde. Titlen er "Endelig over 40", og den er skrevet af en østrigsk kvinde ved navnet Susanna Kubelka. Med ungarske aner tror jeg.
Det er en forfriskende, opmuntrende bog, der viser, hvor meget liv, der kan være i alderen efter de 40. Hun skildrer sin livsduelige mor på 79, der i adfærd og interesser ligner sit eget jeg som 18-årig. Rettere: man kan tydeligt genkende den samme kvinde i begge aldre.
En af mine egne kæpheste fandt jeg i denne bog her til morgen: Afsnittet hedder:
At begynde at udforske livet som tresårig!
Og indholdet er, at man kan begynde med sin egen kaffekop for at finde et forskningsområde! Der er så mange hemmeligheder i verden, så ufatteligt mange ting at sætte sig ind i. Især når mna får tid og ikke længere behøver arbejde hver dag for at tjene penge. Man kan sætte sig på bibliotekerne og studere laksens komplicerede kærlighedsliv eller, hvorfor nogle stammer på en fjern ø spiste deres forfædre. Og man kunne lige så vel studere porcelænets historie, kaffekoppens oprindelse. Eller hvad med kaffebønnens opdagelse og lyksaligheder. Der er porcelænshemmelighederne, mønstrenes historier, åbning af forretninger med salg af kaffekopper. Der er en uendelig verden at sætte sig ind i, hvis man er nysgerrig nok. Der vil altid være noget, der måske vakte ens passion som ung, men som man ikke har haft tid til at fordybe sig i, som man nu får mulighed for. Og man kan altid begynde at male, skrive, brodere, snitte i træ eller omlægge sin have og måske blive kameliadyrker.
Alderen åbner op for indsigten i skabelsens undere! Vi har de mange års erfaring og indsigt, vi har stadig nysgerighedens nådegave, vi kan tillade os at forbløffes over det kosmos vi er en bittelille del af. Derved får vi også øje på det rette perspektiv for vores liv, hvorfor det bliver meningsløst at sidde og ruge over små skavanker og smerter i leddene.
Susanna Kubelka har også en anden betragtning, der simpelthen er sand.
Hun taler om "alderdomsensomhed" som et modefænomen. Vi tror og vi bliver bildt ind gennem forfærdelige historier i medierne, at vi bliver mere ensomme med alderen. men "ensomme mennesker er mennesker, der ikke kan være alene. Det er ligegyldigt, om de er unge eller gamle".
Ensomhed er et resultat af nogle valg, vi gør os. Hvis man f.eks. ikke interesserer sig for naboerne i opgangen, er det ikke så mærkeligt, at man ikke bliver fundet, når man dør og derfor kan ligge længe. Og mulighederne har jo hele tiden eksisteret for at opsøge andre mennesker gennem foreninger, interesser. Hvad har gjort, at et menneske ikke har opretholdt et netværk af familie og venner? Har det ikke sørget for at være interessant nok at være sammen med? Har det menneske ikke rakt ud og interesseret sig for naboer, venner og vennernes børn?
Ensomheden tyder snarere på selvtilstrækkelighed, kritik af andre og manglende vilje til at opdyrke en omgangskreds.
Vores egen holdning til alder er det, der afgør, om vi føler os gamle.
Og jeg synes personligt, det må være vanskeligt at være en yngre kvinde i 30erne, hvis 60-års alderen forbindes med noget, der er færdigt, en ældre kvinde uden visioner!
Så hip hip for de 60-årige, der hverken føler sig, ser ud som eller opfører sig som "ældre kvinder".
onsdag den 19. november 2008
torsdag den 6. november 2008
Anmeldelse: Befri dit arbejdsliv!
Til Mikronets medlemmer har jeg skrevet en anmeldelse af en bog om at forandre sit arbejdsliv.
Den er formentlig primært henvendt til yngre kvinder, der slås med både karriere og familie.
Der er imidlertid rigtig mange af de tips og gode råd, der bringes i bogen, som kan bruges af os, os omkring de 60, der drømmer om en glidende overgang fra fuldt arbejdsliv til pensionistliv.
Bestyrelsesposter har traditionelt været noget, især mænd er gået efter i deres otium!
Men der kunne lige så vel være tale om at starte små virksomheder, blive free-lancer, fri agent. Eller måske aftale med arbejdspladsen, at man går på deltid eller deler et job i en periode, måske med den person, der skal overtage ens stol i virksomheden.
I hvert fald er der rigtig mange gode råd at hente i denne bog, derfor indkopierer jeg et link til anmeldelsen her i min blog.
http://mikronet.dk/weblog/2008/11/06/anm-befri-dit-arbejdsliv-andre-veje-end-9-17/
Den er formentlig primært henvendt til yngre kvinder, der slås med både karriere og familie.
Der er imidlertid rigtig mange af de tips og gode råd, der bringes i bogen, som kan bruges af os, os omkring de 60, der drømmer om en glidende overgang fra fuldt arbejdsliv til pensionistliv.
Bestyrelsesposter har traditionelt været noget, især mænd er gået efter i deres otium!
Men der kunne lige så vel være tale om at starte små virksomheder, blive free-lancer, fri agent. Eller måske aftale med arbejdspladsen, at man går på deltid eller deler et job i en periode, måske med den person, der skal overtage ens stol i virksomheden.
I hvert fald er der rigtig mange gode råd at hente i denne bog, derfor indkopierer jeg et link til anmeldelsen her i min blog.
http://mikronet.dk/weblog/2008/11/06/anm-befri-dit-arbejdsliv-andre-veje-end-9-17/
onsdag den 15. oktober 2008
TRENDSEMINAR OM GENERATION PLUS
Den 8. oktober deltog jeg i en spændende konference, som Ældresagen Erhverv holdt sammen med Børsen i Teatersalen på Det Ny Teater i København.
Der var interessante indlæg fra forskellige deltagere. Som gammel feminist var jeg personligt noget forbløffet over, at de kun havde kunnet finde mandlige oplægsholdere på et HR-område, hvor der sidder rigtig mange kvindelige ledere i dag. Til gengæld var der en rigtig dygtig kvindelig erhvervschef, fra Ældresagen der guidede os gennem dagen.
Ældresagen foreslår, at vi kalder denne gruppe Generation Plus, altså dem over 50, som ellers er blevet benævnt seniorer. Det e et godt bud for mennesker, som ikke vil se sig selv som gamle, men som fuldgyldige medlemmer af såvel arbejdsstyrke som samfund.
Peter Engberg Jensen, CEO fra Nykredit, foreslog, vi talte om LIVSFASER og ikke om forskellige generationer. At vi koncentrerede os om at tilgodese de forskellige behov, medarbejderne har i forskellige faser af livet. Nogle gange løn, nogle gange fleksibilitet.
Han oplistede en række megatrends, som er afgørende i denne her sammenhæng:
* skræddersyede løsninger til den enkelte
* faldende loyalitet
* bedre økonomi
* højere uddannelsesniveau
* flere ældre og færre yngre
Sådanne trends sætter rammerne for, hvilken form for seniorpolitik, en organisation kan lancere. Den skal være individuel, handle om fleksiblitet, ansvar, mere selvstændighed og, at der skal være en gulerod ved at blive, for ellers er økonomien for de fleste så god, at de kan vælge at gå på pension.
Personligt synes jeg, det sidste er et moment, regeringen glemmer, når de taler om, at folk skal blive i jobbet. Der skal en ændring af vilkårene til, før min generation bliver!
NYHEDSBREV FRA ÆLDRESAGEN
Først for nogle måneder siden blev jeg opmærksom på, at Ældresagen har øget fokus på os, der stadig er på arbejdsmarkedet og ikke endnu ved, hvor længe vi bliver der. Der er rigtig mange gode informationer at hente på deres hjemmeside.
De udgiver et nyhedsbrev, man kan få tilsendt. de har en afdeling, der udbyder kurser og foredrag for virksomheder, der kan se, hvorfor de skal gøre en indsats for at beholde deres seniorer.
Klik her, hvis du vil tilmeldes.
http://www.aeldresagen.dk/Erhverv/Erhverv/nyhedsbrev/Sider/default.aspx
NYE BØGER OM ALDER
For nylig udkom Ole Grünbaums bog: Den dag min fremtid forsvandt.
Forfatteren har været en del i medierne i anledning af bogen, sammen med kolleger som f.eks. Lone Kühlmann, hvis "Vi bliver ikke yngre - fat det!" kom næsten samtidig. Han deltog ligeledes i en TV-debat med bl.a. Oscar Umahro Cadogan for nogle måneder siden. Og jeg har ladet mig fortælle, at han også var i en radiodebat med Palle H. Steffensen, der har skrevet bogen "Om det gode liv".
Jeg har lige læst alle 3 bøger. Meget forskellige.
Palle H. Steffensen er den klogeste af dem, han kunne næsten få prædikatet "viis", men det siger jeg måske, fordi han tager alderen med den ophøjede ro, som jeg også selv forsøger. Den er jo ikke til at komme udenom, så hellere få det bedste ud af den. Der er mange guldkorn i den bog, en stille dybde og indsigt, netop den som høj alder traditionelt forbindes med. Forfatteren ser på de fordele, der er ved at forlade ungdommen, tage sine erfaringer til sig, acceptere vilkårene og se på de nye muligheder.
Lone Kühlmann er morsom indimellem, som altid meget hurtig, basker rundt. Man tænker, at der er tale om mundtlige oplæg/foredrag, som er nedskrevet i en ruf. Der er ironi, selverkendelse, men især på det ydre lag. Her er som altid hos hende budskabet: tag dig dog sammen, stop klynkeriet, næsten så man tænker: Tag det dog som en mand!
Og det er der da også meget sandt i, men det er jo ikke nok at udholde sine rynker og ellers vise benene frem, hvis de er flotte nok.
Lige efter at jeg havde anskaffet mig den bog,faldt jeg antikvarisk over hendes "Lev selv", der kom i 1994. Jeg blev ærlig talt lettere rystet, da jeg opdagede, at der var mange afsnit, der var helt identiske med dem, jeg netop havde læst i den nye bog!! Det skulle vel trods alt ikke være nødvendigt, heller ikke selv om forfatteren ikke er helt ung længere!
Og så Ole Grünbaum, som har begået en interessant bog. Det er synd, at han ikke har luget al sin selvynk ud, den ville have stået langt stærkere med sine beskrivelser og budskaber. Her er 68erens fortsatte samfundskritik, tro på kolletive idealer, retskaffenhed og ordentlighed. Jeg er især vild med afsnittende, hvor han hudfletter kunststøtteordningerne. Ikke fordi det ikke er sagt før, men det bliver ikke mindre sandt af at blive gentaget, at der findes lag i befolkningen af forlæggere, journalister, anmeldere, bibliotekarer etc., som lever af det, forfatterne skriver. Selv kan de imidlertid ikke hente en månedsløn ud af at skrive en bog! Det er forargeligt.
Mest synes jeg dog, at det er en bog til afskrækkelse for freelancere af alle slags. Her er nemlig en beretning om, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på, at det nok skal gå altsammen, at der er forsørgelse af én, når man bliver gammel osv., som vi er flasket op med i min generation.
Det er der nemlig overhovedet ikke. Det er bare at sørge for at få lavet sig en pensionsordning, mens tid er og hellere spare en lille smule mere, mens man har pengene som ung, end sidde som Ole Grünbaum uden mulighed for at skabe sig et nogenlunde komfortabelt liv.
Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft omtanke til at søge noget økonomisk vejledning, da jeg var i 30erne og tjente gode penge. Nu måtte jeg vente, til jeg var 50, før jeg kom i tanker om, at jeg måske skulle sætte noget til side! Men det er noget af det første, jeg fortæller mine yngre medsøstre, når jeg underviser, vejelder, holder foredrag osv.
JEG LEVER
Heldigvis når Ole G. i slutningen af bogen frem til nogle af de livssalige indsigter, man som læser har savnet bogen igennem.
Glæden ved at være i live, oplevelsen af nuét, at være nærværende, til stede - der er mange udtryk for den samme inderlige oplevelse af: jeg lever, og det er dejligt!
Det er sådan set den eneste vej frem, at nyde hvert lille øjeblik så intenst som muligt. Det er den måde, hvorpå man kan udstrække livet, så man stadig har et meget langt liv foran sig!
Jo mere ubevidst man går gennem tilværelsen, desto kortere bliver livet i oplevelsesforstand.
Derfor også: jo mere travlt man har, desto mindre liv kan man ende med at få ud af det, man er blevet tildelt! For travlhed og stress og jag får os til at lukke af for nærvær, dybde, intensitet. Livet er bedst med pauser, dagen er nødt til at rumme pauser, samtaler er bedst med pauser, alle dele skal til for at man når at synke idad og få sjælen med.
Den 8. oktober deltog jeg i en spændende konference, som Ældresagen Erhverv holdt sammen med Børsen i Teatersalen på Det Ny Teater i København.
Der var interessante indlæg fra forskellige deltagere. Som gammel feminist var jeg personligt noget forbløffet over, at de kun havde kunnet finde mandlige oplægsholdere på et HR-område, hvor der sidder rigtig mange kvindelige ledere i dag. Til gengæld var der en rigtig dygtig kvindelig erhvervschef, fra Ældresagen der guidede os gennem dagen.
Ældresagen foreslår, at vi kalder denne gruppe Generation Plus, altså dem over 50, som ellers er blevet benævnt seniorer. Det e et godt bud for mennesker, som ikke vil se sig selv som gamle, men som fuldgyldige medlemmer af såvel arbejdsstyrke som samfund.
Peter Engberg Jensen, CEO fra Nykredit, foreslog, vi talte om LIVSFASER og ikke om forskellige generationer. At vi koncentrerede os om at tilgodese de forskellige behov, medarbejderne har i forskellige faser af livet. Nogle gange løn, nogle gange fleksibilitet.
Han oplistede en række megatrends, som er afgørende i denne her sammenhæng:
* skræddersyede løsninger til den enkelte
* faldende loyalitet
* bedre økonomi
* højere uddannelsesniveau
* flere ældre og færre yngre
Sådanne trends sætter rammerne for, hvilken form for seniorpolitik, en organisation kan lancere. Den skal være individuel, handle om fleksiblitet, ansvar, mere selvstændighed og, at der skal være en gulerod ved at blive, for ellers er økonomien for de fleste så god, at de kan vælge at gå på pension.
Personligt synes jeg, det sidste er et moment, regeringen glemmer, når de taler om, at folk skal blive i jobbet. Der skal en ændring af vilkårene til, før min generation bliver!
NYHEDSBREV FRA ÆLDRESAGEN
Først for nogle måneder siden blev jeg opmærksom på, at Ældresagen har øget fokus på os, der stadig er på arbejdsmarkedet og ikke endnu ved, hvor længe vi bliver der. Der er rigtig mange gode informationer at hente på deres hjemmeside.
De udgiver et nyhedsbrev, man kan få tilsendt. de har en afdeling, der udbyder kurser og foredrag for virksomheder, der kan se, hvorfor de skal gøre en indsats for at beholde deres seniorer.
Klik her, hvis du vil tilmeldes.
http://www.aeldresagen.dk/Erhverv/Erhverv/nyhedsbrev/Sider/default.aspx
NYE BØGER OM ALDER
For nylig udkom Ole Grünbaums bog: Den dag min fremtid forsvandt.
Forfatteren har været en del i medierne i anledning af bogen, sammen med kolleger som f.eks. Lone Kühlmann, hvis "Vi bliver ikke yngre - fat det!" kom næsten samtidig. Han deltog ligeledes i en TV-debat med bl.a. Oscar Umahro Cadogan for nogle måneder siden. Og jeg har ladet mig fortælle, at han også var i en radiodebat med Palle H. Steffensen, der har skrevet bogen "Om det gode liv".
Jeg har lige læst alle 3 bøger. Meget forskellige.
Palle H. Steffensen er den klogeste af dem, han kunne næsten få prædikatet "viis", men det siger jeg måske, fordi han tager alderen med den ophøjede ro, som jeg også selv forsøger. Den er jo ikke til at komme udenom, så hellere få det bedste ud af den. Der er mange guldkorn i den bog, en stille dybde og indsigt, netop den som høj alder traditionelt forbindes med. Forfatteren ser på de fordele, der er ved at forlade ungdommen, tage sine erfaringer til sig, acceptere vilkårene og se på de nye muligheder.
Lone Kühlmann er morsom indimellem, som altid meget hurtig, basker rundt. Man tænker, at der er tale om mundtlige oplæg/foredrag, som er nedskrevet i en ruf. Der er ironi, selverkendelse, men især på det ydre lag. Her er som altid hos hende budskabet: tag dig dog sammen, stop klynkeriet, næsten så man tænker: Tag det dog som en mand!
Og det er der da også meget sandt i, men det er jo ikke nok at udholde sine rynker og ellers vise benene frem, hvis de er flotte nok.
Lige efter at jeg havde anskaffet mig den bog,faldt jeg antikvarisk over hendes "Lev selv", der kom i 1994. Jeg blev ærlig talt lettere rystet, da jeg opdagede, at der var mange afsnit, der var helt identiske med dem, jeg netop havde læst i den nye bog!! Det skulle vel trods alt ikke være nødvendigt, heller ikke selv om forfatteren ikke er helt ung længere!
Og så Ole Grünbaum, som har begået en interessant bog. Det er synd, at han ikke har luget al sin selvynk ud, den ville have stået langt stærkere med sine beskrivelser og budskaber. Her er 68erens fortsatte samfundskritik, tro på kolletive idealer, retskaffenhed og ordentlighed. Jeg er især vild med afsnittende, hvor han hudfletter kunststøtteordningerne. Ikke fordi det ikke er sagt før, men det bliver ikke mindre sandt af at blive gentaget, at der findes lag i befolkningen af forlæggere, journalister, anmeldere, bibliotekarer etc., som lever af det, forfatterne skriver. Selv kan de imidlertid ikke hente en månedsløn ud af at skrive en bog! Det er forargeligt.
Mest synes jeg dog, at det er en bog til afskrækkelse for freelancere af alle slags. Her er nemlig en beretning om, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på, at det nok skal gå altsammen, at der er forsørgelse af én, når man bliver gammel osv., som vi er flasket op med i min generation.
Det er der nemlig overhovedet ikke. Det er bare at sørge for at få lavet sig en pensionsordning, mens tid er og hellere spare en lille smule mere, mens man har pengene som ung, end sidde som Ole Grünbaum uden mulighed for at skabe sig et nogenlunde komfortabelt liv.
Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft omtanke til at søge noget økonomisk vejledning, da jeg var i 30erne og tjente gode penge. Nu måtte jeg vente, til jeg var 50, før jeg kom i tanker om, at jeg måske skulle sætte noget til side! Men det er noget af det første, jeg fortæller mine yngre medsøstre, når jeg underviser, vejelder, holder foredrag osv.
JEG LEVER
Heldigvis når Ole G. i slutningen af bogen frem til nogle af de livssalige indsigter, man som læser har savnet bogen igennem.
Glæden ved at være i live, oplevelsen af nuét, at være nærværende, til stede - der er mange udtryk for den samme inderlige oplevelse af: jeg lever, og det er dejligt!
Det er sådan set den eneste vej frem, at nyde hvert lille øjeblik så intenst som muligt. Det er den måde, hvorpå man kan udstrække livet, så man stadig har et meget langt liv foran sig!
Jo mere ubevidst man går gennem tilværelsen, desto kortere bliver livet i oplevelsesforstand.
Derfor også: jo mere travlt man har, desto mindre liv kan man ende med at få ud af det, man er blevet tildelt! For travlhed og stress og jag får os til at lukke af for nærvær, dybde, intensitet. Livet er bedst med pauser, dagen er nødt til at rumme pauser, samtaler er bedst med pauser, alle dele skal til for at man når at synke idad og få sjælen med.
tirsdag den 14. oktober 2008
Alder ingen hindring!
Kære læsere af min nye blog.
I kender mig måske lidt på forhånd og vil vide, hvad jeg nu har fundet på. Eller måske støder I helt tilfældigt på min blog, og så skulle I jo gerne få lyst til at blive hængende.
Det skal ikke handle om min meget lange fortid, men om min helt aktuelle nutid her ret få måneder, før jeg fylder 60.
De sidste par år har jeg naturligt interesseret mig vældig meget for, hvad alder gør ved én. Langt mere end da jeg fyldte 50, det oplevedes mere som en modenhedsprøve. Nu kræver alderen, at jeg kigger mere på, hvad jeg mon har i vente. Hvor mange år, i hvilken tilstand, hvordan undgår jeg livstruende sygdomme og, hvad kan jeg gøre for selv at holde mig vital og mentalt tilregnelig.
Jeg kigger også langt mere efter forbilleder, hvor finder jeg nogle jævnaldrende, som sætter gang i noget interessant? Hvad får de andre til at vælge efterlønnen, var det også noget for mig? Hvorfor findes der så få kvinder på min alder i mediebilledet, og hvordan kan det være, der ikke findes et ugeblad for min aldersgruppe, der er værd at læse?? jeg kan jo godt få øje på, at bladene ikke taler om, at kvinder kan blive mere end 40!
Det kan jo være meget godt med de nye anti-ageing-koncepter, men de har for meget fokus på kroppens udseende, om at tage sig godt ud for de andre. Jeg er langt mere optaget af, hvordan jeg som 60-årig moderne kvinde med et aktivt arbejdsliv kan leve sundt og godt, så jeg kan bevare mine åndsevner og min fysiske formåen langt ud i fremtiden.
Jeg ejer og driver Holberggård Kursuscenter sammen med Birgitte Blum. Gå straks ind og se på http://www.holbergggaard.dk/ Det er en helt unik ejendom, som vi har bygget på, renoveret og forskønnet ud i alle detaljer lige siden vi købte det i 1999.
En af mine planer med vores nylige udvidelse med lejligheder og store kursuslokaler har hele tiden været, at her kunne komme mennesker, der længes efter dybsindige samtaler om eksistentielle spørgsmål, der bliver stadig mere nærværende i den sidste tredjedel af livet.
Livets store temaer kommer i fokus, når man ser afslutningen komme tættere på og umulig at overse længere. Det samme sker, når livstruende sygdomme dukker op. Spørgsmål som sådan set hele tiden har været der, rykker nu helt ind på livet af én og kan ikke længere skubbes væk eller glemmes i en hektisk livsstil.
Jeg har gennem hele mit voksenliv været dødhamrende optaget af, hvordan vi som mennesker har muligheden for hele tiden at forny os selv. Vores celledannelse betyder, at vi hele tiden skifter os selv ud (pudsigt nok ligner vi jo til stadighed os selv), tilmed organer kan man reparere på ved at forny dem.
Mentalt kan vi ændre os ved at skifte holdninger, det er sådan noget den kognitive psykologi arbejder med. Og hele tiden er vi i en forvandlingsproces, der kan fortsættes eller forhales, for ikke alle mennesker er lige interesserede i at udvikles.
Mine tanker kredser i denne tid meget om, hvordan jeg kunne udbrede det lykkelige budskab om, at udvikling altid er mulig! Inde i os findes der et hav af uudnyttede ressourcer og talenter, som vi slet ikke gør anvendelse af. Vi skal sommetider have inspiration, støtte og hjælp til at finde frem til de nye talenter, vi kan udfolde.
Jeg synes, det er næsten bedrøveligt, når jeg møder mennesker, der slet ikke tør gå på pension, fordi de ikke aner, hvad de skal få tiden til at gå med, fordi arbejdet har fyldt alt hidtil. Ikke fordi jeg ikke forstår problemstillingen, mere fordi jeg ved, at der findes råd mod den situation.
Og jeg drømmer om at lave et samarbejde med pensionskasser og faglige foreninger, der vil tilbyde deres medlemmer med påhæng et par dage her hos os, hvor de får fyldt på med værktøj til at skabe sig et spændende aktivt liv i den 3. alder. Da min anden hovedinteresse er sund livsstil, får de samtidig et tilbud om rigtig god mad, måske oplæg om vitaliserende tiltag, den enkelte kan gøre, og i hvert forslag til dejlige gåture i terrænet eller en gang morgengymnastik i salen eller et dyp i den kolde svømmesø.
Vi har en af Danmarks meget få svømmesøer, fersvandspools lavet således, at de biologisk renser sig selv. Den er intet mindre end genial.
Dette mit første blogindlæg er en prøve på mediet, på teknikken, på stilen. Jeg vender tilbage med mere om, hvordan man retn faktisk kan skabe en fortsat mental og fysisk udvikling langt op i 60erne.
Så hvis du vil være med i 60er-revolutionen, så skriv tilbage med kommentarer, synspunkter, ideer.
I kender mig måske lidt på forhånd og vil vide, hvad jeg nu har fundet på. Eller måske støder I helt tilfældigt på min blog, og så skulle I jo gerne få lyst til at blive hængende.
Det skal ikke handle om min meget lange fortid, men om min helt aktuelle nutid her ret få måneder, før jeg fylder 60.
De sidste par år har jeg naturligt interesseret mig vældig meget for, hvad alder gør ved én. Langt mere end da jeg fyldte 50, det oplevedes mere som en modenhedsprøve. Nu kræver alderen, at jeg kigger mere på, hvad jeg mon har i vente. Hvor mange år, i hvilken tilstand, hvordan undgår jeg livstruende sygdomme og, hvad kan jeg gøre for selv at holde mig vital og mentalt tilregnelig.
Jeg kigger også langt mere efter forbilleder, hvor finder jeg nogle jævnaldrende, som sætter gang i noget interessant? Hvad får de andre til at vælge efterlønnen, var det også noget for mig? Hvorfor findes der så få kvinder på min alder i mediebilledet, og hvordan kan det være, der ikke findes et ugeblad for min aldersgruppe, der er værd at læse?? jeg kan jo godt få øje på, at bladene ikke taler om, at kvinder kan blive mere end 40!
Det kan jo være meget godt med de nye anti-ageing-koncepter, men de har for meget fokus på kroppens udseende, om at tage sig godt ud for de andre. Jeg er langt mere optaget af, hvordan jeg som 60-årig moderne kvinde med et aktivt arbejdsliv kan leve sundt og godt, så jeg kan bevare mine åndsevner og min fysiske formåen langt ud i fremtiden.
Jeg ejer og driver Holberggård Kursuscenter sammen med Birgitte Blum. Gå straks ind og se på http://www.holbergggaard.dk/ Det er en helt unik ejendom, som vi har bygget på, renoveret og forskønnet ud i alle detaljer lige siden vi købte det i 1999.
En af mine planer med vores nylige udvidelse med lejligheder og store kursuslokaler har hele tiden været, at her kunne komme mennesker, der længes efter dybsindige samtaler om eksistentielle spørgsmål, der bliver stadig mere nærværende i den sidste tredjedel af livet.
Livets store temaer kommer i fokus, når man ser afslutningen komme tættere på og umulig at overse længere. Det samme sker, når livstruende sygdomme dukker op. Spørgsmål som sådan set hele tiden har været der, rykker nu helt ind på livet af én og kan ikke længere skubbes væk eller glemmes i en hektisk livsstil.
Jeg har gennem hele mit voksenliv været dødhamrende optaget af, hvordan vi som mennesker har muligheden for hele tiden at forny os selv. Vores celledannelse betyder, at vi hele tiden skifter os selv ud (pudsigt nok ligner vi jo til stadighed os selv), tilmed organer kan man reparere på ved at forny dem.
Mentalt kan vi ændre os ved at skifte holdninger, det er sådan noget den kognitive psykologi arbejder med. Og hele tiden er vi i en forvandlingsproces, der kan fortsættes eller forhales, for ikke alle mennesker er lige interesserede i at udvikles.
Mine tanker kredser i denne tid meget om, hvordan jeg kunne udbrede det lykkelige budskab om, at udvikling altid er mulig! Inde i os findes der et hav af uudnyttede ressourcer og talenter, som vi slet ikke gør anvendelse af. Vi skal sommetider have inspiration, støtte og hjælp til at finde frem til de nye talenter, vi kan udfolde.
Jeg synes, det er næsten bedrøveligt, når jeg møder mennesker, der slet ikke tør gå på pension, fordi de ikke aner, hvad de skal få tiden til at gå med, fordi arbejdet har fyldt alt hidtil. Ikke fordi jeg ikke forstår problemstillingen, mere fordi jeg ved, at der findes råd mod den situation.
Og jeg drømmer om at lave et samarbejde med pensionskasser og faglige foreninger, der vil tilbyde deres medlemmer med påhæng et par dage her hos os, hvor de får fyldt på med værktøj til at skabe sig et spændende aktivt liv i den 3. alder. Da min anden hovedinteresse er sund livsstil, får de samtidig et tilbud om rigtig god mad, måske oplæg om vitaliserende tiltag, den enkelte kan gøre, og i hvert forslag til dejlige gåture i terrænet eller en gang morgengymnastik i salen eller et dyp i den kolde svømmesø.
Vi har en af Danmarks meget få svømmesøer, fersvandspools lavet således, at de biologisk renser sig selv. Den er intet mindre end genial.
Dette mit første blogindlæg er en prøve på mediet, på teknikken, på stilen. Jeg vender tilbage med mere om, hvordan man retn faktisk kan skabe en fortsat mental og fysisk udvikling langt op i 60erne.
Så hvis du vil være med i 60er-revolutionen, så skriv tilbage med kommentarer, synspunkter, ideer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
